Lyskits til LEGO® sæt
Hvad er et lyskit?
Et lyskit til LEGO® er en samlet pakke, designet til at give dit LEGO® sæt nyt liv med lys. Et lyskit indeholder alle de nødvendige dele – LED-lys, kabler, samlemoduler og klodser – så du nemt kan oplyse dine yndlings sæt.
Hos Fantastic Bricks udvikler vi vores egne lyskits, hvor vi nøje udvælger, hvordan lyset bedst fremhæver sættets detaljer. Du kan dog også slippe kreativiteten løs og skabe din egen løsning med vores DIY lyskomponenter.
Hvordan installerer jeg mit lyskit?
Til hvert lyskit findes der en detaljeret installationsguide. Guiden viser trin for trin – med billeder – hvor lysene skal placeres, hvilke klodser der skal af- og påmonteres, og hvordan kablerne kan skjules elegant mellem klodserne. På den måde kan du nemt følge processen og få et flot resultat.
Hvorfor købe et lyskit hos Fantastic Bricks?
Når du køber et lyskit hos os, får du:
- Naturlig integration: Vi tilføjer lys dér, hvor LEGO® allerede har tænkt lys ind i designet, fx i fakler, stearinlys eller lanterner.
- Diskrete LED-lys: Vi bruger primært små LED-lys, der bygges ind i sættet, i stedet for klæbende strip lights, som kan falde af med tiden.
- Æstetik i fokus: Kabler og samlemoduler skjules bedst muligt, så dit LEGO® byggeri ser flot ud både med og uden lys.
Kort sagt – vi sikrer, at lysene understøtter LEGO® designet og giver en autentisk oplevelse.
Hvad gør jeg, hvis mit lyskit ikke virker?
Hvis et lys ikke fungerer, kan du først prøve at tilslutte det til en anden port i samlemodulet. Lyser det dér, skyldes problemet sandsynligvis porten i modulet.
Skulle du få udfordringer med komponenterne eller installationen, er vi klar til at hjælpe. Skriv til os på kontakt@fantasticbricks.dk, og fortæl kort om problemet – så finder vi en løsning sammen.
ℹ️ Bemærk: LEGO® er et registreret varemærke tilhørende LEGO Koncernen, som ikke er tilknyttet eller sponsorerer de produkter, vi tilbyder.